My trip to the USA

onsdag den 3. oktober 2012

3 weeks!

I dag har jeg været her i USA i 3 uger! Woop woop. Tiden går så stærkt!
Jeg har stadig ikke fået hjemve, hvilket jeg er rigtig glad for! (Ikke tag det personligt :-D)

Jeg har i dag haft min første rigtige test i US History, vi har en quiz hver dag, men den her var en, hvor man skulle svare på alt, hvad de har gennemgået de sidste 2-3 uger. Det var så lidt svært for mig, da jeg ikke var der noget af tiden, men jeg tror, at jeg klarede det rigtig godt!

Jeg har også haft min første rigtige basketball-practice i dag, hvor vi rent faktisk trænede og spillede basketball. De sidste to uger har nemlig være, hvor vi bare løb og hang ud bagefter.
Vi skal være klædt om klokken. 2.20 og vi har fri 4.30/5.00. Så nu er skolen endelig nået til det punkt, hvor jeg rent faktisk skal være i skole til ved 5-tiden, det bliver lidt trængt med lektier og sådan efter, men jeg skal nok få det til at hænge sammen!

I morgen skal vi til Taylor's (Junior's datter) fødselsdag i Oklahoma City. Det er på en bar, hvor vi så skal spise. Det skulle være rigtig lækkert. Jeg glæder mig helt vildt!

På fredag skal vi højst sandsynligt til endnu en football-game, denne gang hjemme. Derefter skal vi måske til noget Youth-church-ting med Taylor og Kaci! De prøver at få os til at komme med dem i kirke hver onsdag, hvor de har en lesson og så spiser og hænger ud efter.

På lørdag har vi noget "Work for your school". Vi skal gøre vores bedste for at få 10 mennesker på 18 eller over til at komme og prøveteste England Ford's biler, så vi kan tjene omkring 6.000 dollars til vores prom i april!
Det er utroligt, folk er allerede begyndt at invitere hinanden til prom... Og i timerne sidder de og snakker om, hvem jeg skal følges med og sådan haha, de planlægger tingene for mig! Det er crazy - men fedt!

Jeg spurgte i dag, om jeg kunne blive rykket til Senior-class, men det kunne jeg ikke, desværre.. Så jeg må bare spørge om, de fx i math kan rykke mig op til i hvert fald et niveau højere, fordi det er virkelig for let!

Tror ikke at jeg har noget mere at sige... Det hele går så godt!

Knuuuuuuus, elsker jer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar